Forretningen

Hos Glostrup Smørrebrød har vi et slogan – Kvalitet har et navn.
Det har vi stolt videreført fra Slagter Kaj, og det tager vi seriøst.
Derfor har vi et stort udvalg af hjemmelavede kvalitetsprodukter i disken.
Prøv for eks. Connys populære leverpostej, den er rig på kød og smager fantastisk.
Vores flæskesværere er knasende sprøde og stærkt vanedannende.

Vi har altid et stort udvalg af hjemmebagt kage i disken, udover vores kendte romkugler, har vi altid gammeldags kiksekage og flere andre varianter.
I juletiden kan du opleve vores efterhånden legendariske julesylte som trækker kunder fra nær og fjern.

Smørrebrød er et traditionelt håndværk

Vi har mange års erfaring

Glostrup Smørrebrød blev stiftet i marts 2011 af Gitte Hansen og Conny Koch, men historien rækker meget længere tilbage.
Det er et meget erfarent makkerpar som i 2011 besluttede sig for at gå egne veje.
Indehaverne har til sammen intet mindre end 60 års erfaring i branchen, så hos Glostrup Smørrebrød er du i trygge hænder.
Glostrup Smørrebrød beskæftiger I dag 5 faguddannede medarbejdere samt 3 chauffører.

Conny Koch er uddannet smørrebrødsjomfru i Københavns lufthavn og efter endt læretid forsatte karrieren i Illum, hvor hun i en årrække arbejdede hos slagter Melhede.
Herefter påbegyndte Conny en lang karriere hos Brøndbyslagteren på Park Allé og det var her, hvor Conny og Gitte mødte hinanden og efter mere end 10 år som kollegaer, blev de første spirer sået til Glostrup Smørrebrød.

Gitte Hansen er uddannet Delikatesseassistent hos Slagter Kaj i Glostrup, i selv samme butik som i dag huser Glostrup Smørrebrød.
Gitte blev ved svendeprøven præmieret med et æreslegat af slagtermesterforeningen, som bliver tildelt den elev som har udmærket sig ved en ekstraordinær flid og faglig kompetence.
Efter endt læretid fortsatte Gitte karrieren hos slagter Kaj indtil hans død.
Gitte påbegyndte herefter en mere end 10 år lang karriere hos Brøndbyslagteren på Park Allé før Glostrup Smørrebrød blev en realitet.
Gitte og Conny har i dag arbejdet sammen i godt 25 år.

En traditionel smørrebrødsforretning

Glostrup Smørrebrød tilbyder traditionelt dansk smørrebrød af højeste kvalitet.
Derudover er vi leveringsdygtige i et vælg af muligheder til jeres næste arrangement.
Gå på opdagelse i ”mad ud af huset” og lad dig inspirerer.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at besøge os i butikken og få råd og vejledning.